Gemme Gepard får tit nye idéer, også til at forandre lege, hvor reglerne ellers er klar og enkle. Det skaber uro, da de andre ikke kan finde Gemme under en gemmeleg, for hvad har hun nu fundet på?
‘Gemma Gepard og den nye gemmeleg’ er den første bog i Gepard-bogsættet.
Opbygning
Alle Gepard-bøgerne tager udgangspunkt i en kendt problemstilling – kreativ tænkning, maskering, perfektionisme, læring som leg og sensitivitet – relateret til det at være højt begavet. Problemstilingen er dog ikke udelukkende kundetegnende for højt begavede børn. Bøgerne starter med en skønlitterær fortælling med masser af genkendelige elementer. Derefter kommer videns-sider til børn og voksne. De intelligente videns-sider tilbyder oplæg til lege, samtaler og refleksion til både børn og voksne.
Om Gepard-bøgerne
Gepard-bøgerne er et sæt bøger, der har hver deres fokusområde: kreativ tænkning, maskering, perfektionisme, læring som leg og sensitivitet. Gepard-bøgerne er højt- og medlæsningsbøger til børn i alderen 2 – 8 år.
Bøgerne vil kunne bruges løbende idet den aktuelle problemstilling kan ændre udseende i forbindelse med skift af kontekst, udvikling og forståelse hos barnet samt viden hos forældre og andre voksne omkring barnet. Gepard-bøgerne bruger de samme karakterer i alle bøgerne og børnene bliver derved bekendt med forskellige perspektiver og udtryksmuligheder for de enkelte karakterer.