Gertrud oplever verden meget intenst. Hun fanger alt, også de små ting, som hendes venner glider let hen over. Gertrud og venner skal i gang med at lege, men det er svært at blive enige. Til sidst bliver det for meget for Gertrud, og hun må efterlade siney venner for at finde ro. Gertrud finder ro ved at tale med sin usynlige ven og langsomt får hun styr på de store følelser. Da hun er klar, går hun tilbage til sine venner, der modtager Gertrud velkommen i den nye fornøjelige leg. Brug videns-siderne til at tale med børnene om de store og nogle gange svære følekse. Der er også inspiration til aktiviteter, der kan hjælpe barnet med at finde ro på de svære følelsesmæssigt komplekse tidspunkter.
‚Gertrud Gepard og den usynlige ven‛ er den femte bog i Gepard-bogsættet.
Opbygning
Alle Gepard-bøgerne tager udgangspunkt i en kendt problemstilling – kreativ tænkning, maskering, perfektionisme, læring som leg og sensitivitet – relateret til det at være højt begavet. Problemstilingen er dog ikke udelukkende kundetegnende for højt begavede børn. Bøgerne starter med en skønlitterær fortælling med masser af genkendelige elementer. Derefter kommer videns-sider til børn og voksne. De intelligente videns-sider tilbyder oplæg til lege, samtaler og refleksion til både børn og voksne.
Om Gepard-bøgerne
Gepard-bøgerne er et sæt bøger, der har hver deres fokusområde: kreativ tænkning, maskering, perfektionisme, læring som leg og sensitivitet. Gepard-bøgerne er højt- og medlæsningsbøger til børn i alderen 2 – 8 år.
Bøgerne vil kunne bruges løbende idet den aktuelle problemstilling kan ændre udseende i forbindelse med skift af kontekst, udvikling og forståelse hos barnet samt viden hos forældre og andre voksne omkring barnet. Gepard-bøgerne bruger de samme karakterer i alle bøgerne og børnene bliver derved bekendt med forskellige perspektiver og udtryksmuligheder for de enkelte karakterer.