”Vil du med ind?” Det er hende med den stramme hestehale, der bor oppe på anden sal. Hun plejer at være lidt sur og sige, at mormor spiller for højt, når hun hører klassik musik. I dag er hun venlig. ”Ja tak.” Jeg har ringet på mindst hundrede gange, og mormor har stadig ikke åbnet. Det er også begyndt at regne.
En dag åbner Leonoras mormor ikke døren. Leonoras mormor er død, og det sætter en masse tanker i gang hos Leonora. Har hun lyst til at se mormor, når hun er død? Har hun en mormor, eller havde hun en mormor? Bliver mor nogensinde glad igen, og må hun selv overhovedet være glad?
Opbygning
Bøgerne i denne læs-svært serie er en skønlitterære blandet med illustrerede faktasider. Faktasiderne understøtter bogens handling eller tema. Der vil være ti kapitler i den enkelte bog, og bøgerne vil altid ende på en realistisk, men god måde.
LÆS-SVÆRT
Læs-svært er bøger til børn, der hurtigt og/eller tidligt lærer at læse. Indhold og temaer er i denne serie tilpasset børn i indskolingen, men læsesværhedsgraden er ca. 4. klasse.
Læs-svært bøgerne kan også læses højt.
LIX: 20